
Stillingsbeskrivelse
Vær med til at udvikle fremtidens fødevareproduktion
Er du elektriker med erfaring fra industrien, og har du lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem el, automation og OT (Operational Technology)?
Hos Rose Poultry part of Plukon i Vinderup søger vi en OT Elektriker til nathold, som vil være med til at sikre stabil drift af vores produktionsanlæg og samtidig bidrage til udviklingen af vores OT-miljø.
Stillingen kombinerer klassisk el-arbejde og fejlfinding med spændende OT-relaterede projekter. Du bliver en del af en virksomhed, der de kommende år investerer massivt i teknologi, automatisering og udvikling af fremtidens fødevareproduktion.
Om stillingen?
Du bliver en vigtig del af vores tekniske afdeling og får en central rolle i at sikre høj oppetid og stabile produktionsanlæg.
Omtrent 70 % af jobbet består af klassisk el-vedligehold, fejlfinding og driftsopgaver, mens cirka 30 % er OT-relaterede opgaver inden for automation, systemintegration og udviklingsprojekter.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med produktionen, vedligeholdelsesafdelingen, eksterne leverandører og koncernens tekniske specialister.
Stillingen refererer til Maintenance Manager.
Dine primære ansvarsområder
I løbet af dit første år vil fokus være på at:
Blive specialist i vores produktionsudstyr, maskiner og tekniske setup
Deltage i OT-relaterede projekter og tekniske investeringer
Bidrage til udvikling og optimering af vores OT-platforme
Derudover vil du blandt andet arbejde med:
Fejlfinding på produktionsanlæg og automatiske systemer
Forebyggende vedligeholdelse af el-installationer og produktionsudstyr
Optimering af PLC- og styresystemer
Samarbejde med produktionen om driftsforbedringer
Integration mellem produktionsudstyr, PLC'er, SCADA og øvrige systemer
Deltagelse i større tekniske projekter og nyinstallationer
Dokumentation og løbende forbedringsarbejde
Om ROSE POULTRY part of Plukon
ROSE POULTRY er Danmarks største fjerkræproducent og en del af Europas næststørste fjerkrækoncern, Plukon Food Group. Vi står bag det traditionsrige ROSE kylling-brand og er dedikerede til at levere 100% dansk kylling af højeste kvalitet til både det lokale marked og eksport.
Vi har lokationer 3 steder i Danmark, vores hovedkontor ligger i Aarhus og vores 2 produktionsfaciliteter er placerede i Vinderup og Skovsgaard. Vi er engagerede i at skabe et sikkert og inkluderende arbejdsmiljø, hvilket er blevet anerkendt gennem priser for vores arbejdsmiljø- og CSR-initiativer. Vores engagement i kvalitet, omtanke og dyrevelfærd afspejles i hver eneste kylling, vi producerer.
Lær os endnu bedre at kende på www.rosepoultry.dk og få en forsmag på den dejlige danske kylling, vi producerer, på www.rosekylling.dk.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
Er uddannet elektriker, automatiktekniker eller har tilsvarende el-teknisk baggrund
Har erfaring fra industri-, proces- eller produktionsmiljøer
Har arbejdet med OT, automation eller industrielle styresystemer
Har forståelse for PLC- og SCADA-løsninger
Trives med både praktisk fejlfinding og tekniske udviklingsopgaver
Arbejder struktureret og tager ansvar for at få opgaverne løst
Trives på nathold og motiveres af at være en vigtig teknisk ressource i produktionen
Det er en fordel, hvis du har erfaring med et eller flere af følgende områder:
PLC-systemer
SCADA-løsninger
Industrielle netværk
Integration mellem software og produktionsudstyr
Produktionsdata, automation og digitalisering
Vi forventer ikke, at du kan det hele fra dag ét. Det vigtigste er, at du har en solid el-faglig baggrund, interesse for OT og lyst til at lære.
Vi tilbyder
Hos Rose Poultry part of Plukon får du mere end blot et job som elektriker.
Du bliver en del af en international koncern med store ambitioner for automatisering og digitalisering. De kommende år gennemfører vi omfattende investeringer i produktionsudstyr, anlæg og teknologiske løsninger, hvilket giver dig mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for både el og OT.
Du får:
En spændende kombination af drift, fejlfinding og udviklingsprojekter
Deltagelse i store tekniske investeringer og moderniseringer
Mulighed for at udvikle dig inden for OT, automation og industrielle systemer
Stor frihed under ansvar
Et stærkt fagligt miljø med dygtige kolleger
Gode uddannelses- og udviklingsmuligheder
Attraktive medarbejderfordele og kantineordning
Ansøgningsproces
Stillingen ønskes besat snarest muligt. Vi ansætter så snart vi har den rigtige kandidat.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Claus Ejsing Foldager, Maintenance Manager . Tlf; 25 43 42 42 mail;
eller
Færdig!
Din ansøgning er blevet indsendt.
Du har allerede søgt dette job
Tak for din interesse – vi har allerede modtaget din ansøgning, så denne nye ansøgning kan ikke accepteres. Din tidligere ansøgning er registreret.
Hvis du har brug for hjælp eller tror, at dette er en fejltagelse, bedes du sende os en e-mail på apply@plukonfoodgroupdenmark.recruitee-inbox.com

